quasiart  
 
     
 
             
     
             
 
     
 
 



Islamiske ornamenter

Islamisk kunst har udviklet sig med udgangspunkt i religiøs inspiration, hentet fra koranen. Den er nonfigurativ, da gud er den eneste skabende og det er menneskets rolle at prise guds skaberværk og kende sin rolle, som et resultat af hans skaberkraft.

Kunsten er ikke en selvstændig udtryksform, men er en del af en helhedstankegang, hvor den danner ramme om og er en del af praksis. En praksis der priser guds tilstedeværelse og skaberkraft.

Fra de tidligste tider har forskning i tal og kosmologi været en del af islams tankegang. Viden er opsamlet fra Indien og Grækenland med Pythagoras. Filosoffen Souhrawardi forenede den store viden fra disse kraftcentre. Han beskrev deres udvikling og skabte en syntese. Hellige selskaber af håndværkere opstod på den baggrund, og disse laug udviklede grundelementerne til den uhyre komplekse mønsteropbygning kaldet arabesk. Ornamenterne udspringer fra såkaldte magiske kvadrater indholdene ”koden” til den overordnede samling af mønsteret.

Ornamentet er et udtryk for en verden fortalt via en underliggende magisk talkode, en art atomiseret verden, der som et ekko af profetens ord danner ramme for fordybelse i det religiøse.